Artikler

Jeg har nogle spørgsmål
Sal 9.16
Folkene faldt selv i den grav, de gravede, deres fod blev fanget i det net, de lagde ud.

Jeg har nogle spørgsmål.

Hvad skal der ske med de tjenere der stjæler folks drømme, håb, liv? Hvad skal der ske med de tjenere, som slukker gnisten i folks hjerter så de mister deres tro? Hvad skal der ske med kirken, når den ikke vil tage skridtet til at rense ud i egne rækker, selv om det drejer sig om pastore der har forbrudt sig?

Der står i Åbenbaringsbogen 18.4, at man kan blive delagtig i Guds dom, hvis man ikke skiller sig udfra, eller af med.

Vi er alle på valg hvad det angår, vi kan ikke bare stå og se til uden at gøre noget. Ved vi noget, må vi gøre noget, sådan er det i Guds rige. Det nytter ikke at vente på at andre vil gøre noget. Det vi ved, ved vi af en årsag, for en årsag.

Jeg har nogle spørgsmål.

Hvad skal der ske med dem der har været ofre for de idioter? Hvad skal der ske med de brudte hjerter? Hvad skal der ske med de mistede håb? Hvad skal der ske med de mistede drømme? De mistede liv? De mistede evighedsperspektiver og liv for Gud?

Skal vi bare stå med hænderne i lommerne og se stiltiende til? Skal vi bare sige: Jamen det var jo ikke mig der forbrød mig.....

Skal vi ikke tage ansvar, rive folk ud af løvens mund, læge folks meen ved Kristi kærlighed?

Jeg siger jer: Hvis i ikke vil gøre noget af dette har i ikke Kristi kærlighed, ja, så er i ikke kristne.

Kærlighed må gøre noget, kærlighed må gribe ind, kærlighed må gribe fat i folk og bede til Gud om at det må lykkes at få folk tilbage på rette kurs igen.

Gud sagde til Esajas:

Esajas 6.8
Da hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?« Jeg svarede: »Her er jeg send mig!«
Brug af denne hjemmeside © Et kald til bøn 2018 - design: O Madsen Media