Artikler

En tjeners grav
Sal 9.16
Folkene faldt selv i den grav, de gravede, deres fod blev fanget i det net, de lagde ud.

Du tjener, som tror du er over andre, du som gør dig selv til herre over Guds hjord, som mener dig selv i Jesu sted, som har taget sæde på Hans trone og regere.

Til dig er dette ment, for din teologi VIL føre til blodudgydelse, folk vil komme galt afsted, blive slået og ødelagt, det er uundgåeligt.

Kristus Hyrden leder, ikke genner, Kristus Hyrden forsvarer, fører, går foran, leder med kærlighed, tvinger ingen.

Vil nogle ikke adlyde, vredes han ikke, han tager ikke hævn over småting, men ved langmodighed graver han omkring hver plante han har plantet, vander og beder, at det dog må bære frugt.

Ser du, Tjener, Kristus er kærlighed, han truer ingen, Hans magt er kærlighed, ikke manipulation, ikke misbrug af magt, trolddom eller andet mørke som ikke hører hjemme i menigheden overfor dem der ikke vil adlyde dig.

Ser du, TJener, graver du en grav til andre, sørger Gud for at du selv falder i den, de gerninger du gør, vil ikke kun hinsides dømme dig, men også i dette.

Først vil Kristus tage Hans velsignelse fra dig, han vil ikke give lov til at din tjeneste lykkes, folk vil spredes, du vil ikke kunne holde på dem.

Ja til sidst vil selv den trofaste skare spredes for alle vinde, Herren har talt, Han vil ikke dele Sin trone med syndige mennesker, ja ingen mennesker i det hele taget, han vil ikke tolere uopgjort synd.

Sal 1.5
Derfor står de ugudelige ikke fast ved dommen, syndere ikke i retfærdiges forsamling.

Har Herren ikke talt om dette i sit eget Ord? Hvad han siger, det gør Han.

Så Tjener, lad dig advare før det er for sent, og din uopgjorte synd bringer dig i den grav du selv har gravet.

Brug af denne hjemmeside © Et kald til bøn 2018 - design: O Madsen Media