Artikler

Det er os der har det

Når man ser på sekter rundtomkring i verden, ja bare i lille Danmark, så er et af kendetegnene på at de er sekter, et utroligt fokus på at de har sandheden, den rigtige, den eneste, og alle andre tager fejl, efterfulgt af en masse ukvemsord og beskrivende ord der taler nedsættende om dem de taler til eller imod.

Men jeg tror det er det forskerte fokus. Hvis man har sandheden, den eneste rigtige, hvorfor bruger man så ikke tid på at demonstrere det, at man har sandheden?

De avarter af kristendommen jeg kender til der gør disse ting, bruger en masse krudt på at bekæmpe andre, men livet i Kristus rører de ikke, og er heller ikke berørte af dette, men de kæmper en kamp for at få ret.

Så mit spørgsmål er, kan man kæmpe denne kamp og stadig leve livet med Gud? Er det ikke mere et udtryk for mangel på liv med Gud, at man bekæmper andre mennesker? Var det ikke det farisæerne gjorde?

Hele ånden i "det er os der har det", strider ligefrem imod Gud, det er en ånd der bruger tid på at få ret, og ikke på at gøre ret, på at gøre noget ud af sig selv, men ikke at gøre noget ud af Gud.

Brug af denne hjemmeside © Et kald til bøn 2018 - design: O Madsen Media